VELKOMMEN

Tænk at kunne færdes i livet - og sammen - som delfiner i vandet .........

Dette vil jeg gerne inspirere og støtte dig til, hvis du oplever udfordringer i livet, som er svære at gennemskue og takle.

Udfordringer møder vi alle i livets forskellige sammenhænge og faser – både i privatlivet og arbejdslivet. Udfordringer, som kan forhindre os i at finde ro, overskud og glæde, og som gør, at man kan miste både balancen og sig selv undervejs.

Det kan være i form af tab, sorg, kriser, chok/traumer, stress og søvnløshed. Eller måske en oplevelse af, at man altid i bestemte situationer - eller sammen med bestemte mennesker – helt automatisk ender i en bestemt rolle, som man ikke har lyst til. Og står tilbage med reaktioner og følelser, som er ubehagelige eller uhensigtsmæssige for én. Nogle kender måske også til at mærke en følelse af at være forkert, og det kan skabe en dyb og invaliderende skam over at være den, man er.

Det går ofte ud over selvværdet og livskvaliteten. 

Heldigvis har vi hver især vores helt unikke ressourcer og evner. Og vi har friheden og valget til at stoppe op og bruge dem til at få øje på de muligheder, der er. Dermed kan vi give os selv lov til at gøre os fri af det, der binder energien og livsglæden, så vi igen finder balancen med afsæt i den, vi er inderst inde, og det, der betyder mest for os. 

Psykoterapi eller coaching kan ofte hjælpe dig videre i denne proces.

Og lider du af søvnløshed, kan jeg hjælpe og guide dig til en bedre nattesøvn.

Det vil glæde mig at høre fra dig.

 

De bedste ønsker og håb for dig 
Helle Skovsgaard
Psykoterapeut, coach og søvnvejleder
Medlem af Dansk Psykoterapeutforening
5220 Odense SØ
Mobil 40 44 11 97

 


HS Udvikling og Trivsel
CVR 37091235