Børns drømme

Børn drømmer mere end voksne. Faktisk drømmer vi allerede som fostre i de sidste måneder op til fødslen. Spædbørn drømmer ca. 50% at den tid, hvor de sover. 

De natlige drømme hjælper barnet til at udvikle sig og bearbejde og ”lagre” de mange ting, det skal lære helt fra lille af. Og mareridt hos børn afspejler ofte stress og angst, hvis barnet oplever alt det nye for overvældende og utrygt. Derfor kan f.eks. vigtige overgange i barnets liv som at starte i vuggestue, børnehave eller skole godt give mareridt. 

Indtil børn er ca. 3-4 år er de som regel ikke selv med i drømmen. Det skyldes, at de først ved 3-4 års alderen udvikler deres selvbevidsthed og dermed en bevidsthed om, at de er adskilte fra andre mennesker. Her vil de oftest drømme om dyr, fordi det er noget, de kender og går meget op i.

Det er på mange måder en god ide at være åben og lytte til barnet, når det taler om sine drømme. Det kan give et billede af, hvilke udfordringer eller hvilken udvikling barnet er ved at opleve, så man bedre kan støtte det. Og det kan støtte barnet i, at dét at drømme er helt OK og naturligt.  

Gode råd:

• Lyt til barnet, når det fortæller om sine drømme, og spørg åbent og nysgerrigt ind til drømmen. Også når det er mareridt. Og uden at fortælle barnet, hvad du tror, det handler om. Stil ikke for mange spørgsmål, for det kan komme til at føles som et ”forhør” af barnet.
• Man kan eventuelt lege drømmen - måske tegne den eller bruge figurer til at stille drømmen op. Og hvis det er et mareridt, kan man sammen med barnet prøve at finde en ny og bedre slutning eller anden måde at ændre mareridtet på. Det kan være med til at give barnet en følelse af, at det kan mestre ”farlige” situationer.
• Night terrors - det virker som en form for mareridt, hvor barnet pludselig vågner med vidt opspærrede øjne og skriger og måske kaster sig uroligt rundt. Men selvom barnet virker vågent, er det faktisk ikke vågent. Det varer ofte blot få minutter. Man ved ikke helt, hvorfor det sker, men at det sker i skiftet mellem to søvnfaser i den dybe søvn. Og det forekommer mest, når børn er fra ca. 2-6 år. Sommetider også lidt senere.
  
  Det bedste, man kan gøre, er at undlade at vække barnet, når det sker. For ellers risikerer barnet at mærke frygten uden at vide, hvad det er bange for, og det kan virke forstærkende.
  
  En trøst for urolige forældre kan være, at barnet heldigvis ikke kan huske noget, når det vågner om morgenen.