Transpersonel psykologi

Trans betyder "på den anden side af", og transpersonlig refererer til, at vi forsøger at komme om "på den anden side af personligheden". Og med personligheden menes her det billede, eller de sider af os selv, som vi normalt viser omverdenen. Nogle kalder det også for vores ego - eller den maske, vi viser til omverdenen.

Vores personlighed er helt naturligt præget af de overbevisninger og roller og af den adfærd, som vi har tillært os, da vi var små. Det var nødvendigt at lære at tilpasse os kravene fra omverdenen dengang - både for at undgå at komme til skade, og for at få den kærlighed, omsorg og tryghed, som er så altafgørende for, at vi kan overleve som små. Men derved mister vi ofte os selv – eller dele af os selv. Vi  mister kontakten til den, vi er allerinderst inde og blev født som. Eller med andre ord: Vi mister kontakten til vores sjæl - eller essens eller vores inderste kerne, som nogle også kalder det. Og det kan give en følelse af uforklarlig indre uro og frustration, fordi der er uoverensstemmelse mellem det, vi er og føler dybt inde i os, og det, som vi viser udadtil.

Transpersonlig psykologi hjælper os til at genskabe kontakten med vores sjæl, vores inderste kerne eller værens-kerne. Til den, vi er født som, og til en tilstand, hvor vi bare kan VÆRE ..........

Når vi er i vores inderste kerne, vil vi opdage, at her kan vi føle frihed, fred, accept, kærlighed, venlighed og medfølelse. Og vi behøver ikke længere være optaget af at dømme hverken os selv eller andre. Vi ER bare. 

Og vi mærker, at vi faktisk er både uafhængige og forbundet med andre.