Hvad sker der, når vi sover?
Når vi sover, bliver både krop og psyke restitueret og afbalanceret, og det er helt nødvendigt, for at vi kan fungere godt.
Søvnen er typisk opdelt i 4-6 søvncycklusser á ca. 90 minutters varighed henover natten. Og disse cyklusser er igen opdelt i faser:
- Fase 1 – døs - 5-10 minutter
Øjnene lukkes, og vi slapper af. Musklerne forbereder sig på at give slip.
Vi føler os stadig lidt vågne – små spjæt.
- Fase 2 – let søvn - 10-25 minutter
Her har vi ikke længere forbindelse til bevidstheden. Musklerne er næsten helt afslappede.
- Fase 3 og 4 – dyb søvn
Her bliver kroppen restitueret og afbalanceret.
- Fase 5 – REM-søvn (drømmesøvn)
Her drømmer vi – Rapid Eye Movements. Musklerne er lammet, og psyken restitueres og afbalanceres.
Vi vågner let fra denne tilstand – vågne op midt i en drøm.
Fylder ca. 25% af søvnen på en nat. Spædbørn 50%.