Psykoterapeut
Jeg er certificeret psykoterapeut med en 4-årig uddannelse fra Ole Vadum Dahls ID Academy. Uddannelsen kombinerer flere forskellige psykologiske retninger, og den har fokus på at arbejde med at skabe kontakt til vores inderste kerne eller sjæl, da dette ofte giver det bedste afsæt for dybe og varige forandringer. Meditation og mindfulness bruges også som værktøjer til at udvikle ro og balance. De psykologiske retninger er nævnt under fanen Psykoterapi.
Under en samtale er det meget individuelt, hvad der giver mening at tage afsæt i, og det vil altid være det, som er relevant og meningsfuldt for den enkelte.
Erfaring fra andre områder
Derudover har jeg mange års erfaring med forskellige jobfunktioner primært inden for det private, men også fra det kommunale. Jeg har bl.a. arbejdet med en bred vifte af administratrive opgaver og som proceskonsulent og projektleder med at skabe udvikling og forbedringer. Det har givet mig mulighed for at arbejde sammen med vidt forskellige mennesker og faggrupper. Og ikke mindst et stort indblik i, hvordan vi hver især bliver påvirket af livets udfordringer og samspillet med andre både på jobbet og privat.
Med mig har jeg også en god portion livserfaring, som har givet mig lyst til at stoppe op og arbejde med mig selv, når kriser, tab og stress ramte mig. Eller når gamle handlemønstre ikke længere fungerede. Og det har givet mig stor interesse for at kunne støtte andre i deres udvikling og trivsel og har motiveret mig til undervejs også at uddanne mig inden for coaching, søvnvejledning og HR (personale- og kompetenceudvikling samt forandringsledelse).
Frivilligt arbejde
Jeg har derudover arbejdet 1 år som frivillig psykoterapeut hos Center for Seksuelt Misbrugte og 2 år som frivillig psykoterapeut hos TUBA i Odense. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, som er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. Her havde jeg samtaler med unge mellem 18 og 35 år.
Løbende udvikling
Da jeg er meget optaget af hele tiden at udvikle mig og blive klogere på, hvad der kan støtte én til mere trivsel, glæde og balance, deltager jeg løbende i forskellige kurser og andre aktiviteter inden for bl.a.: