HS Udvikling og Trivsel

Du er her:   Hjem > Drømme
top
Page

Drømme

At arbejde med sine natlige drømme kan være en meget værdifuld kilde til udvikling og trivsel. Men det kan være svært umiddelbart at ”oversætte” dem til noget, der giver mening. De taler helt deres eget sprog, som det kan kræve noget øvelse at komme til at forstå.

Drømme har gennem mange århundreder været genstand for interesse og tolkning på vidt forskellige måder. Sigmund Freud (1856-1939) og Carl Gustav Jung (1875-1961) har på hver sin vis givet et stort bidrag til, hvordan man kan tolke og arbejde med drømme. Helt centralt er, at de fandt, at drømmene er budskaber fra det ubevidste i os, og at det ubevidste i os styrer os i meget høj grad, uden at vi tænker over det. Og Freud udtalte de berømte ord, at ”drømme er kongevejen til det ubevidste”.

Siden er der opstået andre måder at arbejde med drømme og det ubevidste på, og det har givet mange muligheder for at prøve at forstå, hvad det egentlig er, drømmene vil fortælle.

Når det ubevidste ”taler” til os i drømme, er det på en måde som at se en film, hvor der sker underlige ting, der kan være svære at finde hoved og hale i. Og der er brug for en slags ”oversættelse”, der kan afkode, hvad meningen er.  

Hvis man er nysgerrig og har lyst til at gå ind i det, kan man tit finde meget værdifulde informationer og budskaber, som bl.a. kan hjælpe os til bedre trivsel og glæde. For det er éns egen indre vejleder og visdom, der kommer på banen. En visdom og vejleder, som er godt gemt af vejen i underbevidstheden, når vi helt naturligt er optaget af hverdagens mange gøremål. Og hvem er bedre til at forstå os og vejlede os end netop os selv?

« forrige top næste »
top
News
top
Menu
top

Powered by CMSimple | Template: ge-webdesign.de | Login