Sommetider bliver man ramt af kriser og kaos, hvor benene bliver slået helt væk under én, og det kan være svært at komme videre. Kriser kan være forårsaget pludselige og uventede begivenheder, som griber dybt ind i éns livskvalitet og relationer til andre.
Det kan være eksistentielle kriser, hvor man mister nogen eller noget, som ændrer éns livsgrundlag og liv fuldstændigt. Måske bliver man alvorligt syg, eller en nær pårørende bliver syg eller dør. Eller man mister sit job, hvilket kan gå hårdt ud over både økonomien, trygheden og éns identitetsfølelse og selvværd og selvtillid. Måske oplever man oven i købet, at flere af disse ting sker samtidig, og det kan være overvældende og helt uoverskueligt.
Det kan også være, at man når til et punkt, hvor man begynder at tænke over spørgsmål som f.eks. ”hvad er meningen med mit liv?”, ”hvorfor er jeg her?”, ”hvad vil jeg resten af mit liv?”.
En krise kan også være forårsaget af overgange mellem livsfaser, hvor man skal udvikle sig og lære nye ting og finde et nyt ståsted og måske finde ud af, ”hvem er jeg?”. Særligt i overgangene fra barn til teenager og videre til voksen kan det opleves overvældende og svært at finde ind til sin egen identitet og plads blandt andre. Når man stifter familie og får børn, når børnene flytter hjemmefra, og når man forlader arbejdsmarkedet og bliver pensionist, kan éns identitet og selvfølelse også blive udfordret. Her får man pludselig nye roller og oplever nye forventninger til én, som man skal finde en balance i.