Lider du af længerevarende søvnløshed (insomnia), er du ikke alene. Men for de fleste kan der gøres noget ved det, hvis man er indstillet på at gøre en indsats.
Måske er du længe om at falde i søvn. Måske vågner du flere gange i løbet af natten og har igen svært ved at falde i søvn. Og når du står op om morgenen, føler du dig slet ikke frisk og veludhvilet.
Jeg kan hjælpe og støtte dig til at finde ud af, hvad der virker for dig, hvis du vel at mærke ikke lider af deciderede søvnsygdomme (dyssomnier) – se mere info under fanen Søvnløshed. Og jeg kan støtte dig i at holde fast i det, der virker, så din livskvalitet forbedres, og du får mere overskud.
For nogen er søvnløsheden måske et resultat af uhensigtsmæssige søvnvaner. For andre kan søvnløsheden være opstået efter meget stressende eller overvældende begivenheder. Ofte vil det give god mening at arbejde med begge dele.