Her er der fokus på, hvordan vores erfaringer fra opvæksten kan give problemer.
Når vi kommer til verden og op igennem vores opvækst, er vi helt afhængige af vores forældre og deres evne til at ikke blot at give os mad og lære os at blive renlige, at gå, tale og andre ting. Men vi er i høj grad også afhængige af deres evne til at give os kærlighed, omsorg, tryghed, anerkendelse og støtte.
Hvis forældrene - eller andre nære omsorgsgivere, som har taget sig af os - ikke har haft denne evne, kan det være så smerteligt eller ubærligt, at vi allerede som små udvikler nogle forsvarsmekanismer simpelthen for at overleve.
At opretholde disse forsvarsmekanismer og skjule bestemte sider af os selv (også kaldt skyggesider) kræver faktisk en enorm energi. Det er som at forsøge at holde en badebold nede under vand, så den ikke kommer op over overfladen. Så snart vi tager den hånd væk, som holder bolden nede, vil den hoppe op til overfladen - og måske med så meget kraft, at den springer højt op over vandet og laver "støj" på en uhensigtsmæssig måde, der ikke gavner os.
Samtidig medfører forsvarsmekanismerne også, at vi mister os selv undervejs - vi mister kontakten til den, vi er allerinderst inde. Vi mister kontakten til vores sjæl - eller essens eller vores inderste kerne (kært barn har mange navne) - og det vil ofte føles som uforklaring indre uro og frustration.
Og pudsigt nok, så kommer vi ofte til at tiltrække mennesker og situationer, som repræsenterer alt det, vi selv har lukket ned for og lært at finde uacceptabelt (skyggesiderne). Uanset om det er negative eller positive følelser og sider af os selv. For vi bærer alt dette videre med os ind i voksenlivet og i de relationer, vi møder der.
Det positive ved disse gentagne erfaringer er, at det er vores ubevidste forsøg på at få mulighed for at hele gamle sår og få øje på de mønstre, der styrer os. Det er en kærlig invitation til at "vågne op" og indse, at vi nu som voksne faktisk har både friheden og evnerne til at ændre på gamle mønstre og måder at opleve verden på.
Og det er en kærlig invitation til at indse, at vi også har friheden til at acceptere og anerkende vores skyggesider og ikke mindst finde hensigtsmæssige måder at udtrykke dem på og leve med dem på. Når vi kan acceptere og anerkende skyggesiderne i os selv, behøver vi heller ikke længere at projicere dem over på andre (tillægge andre disse) og derved enten finde andre forkerte eller omvendt opfatte dem som meget bedre end os selv. Det gør, at vi ikke længere bliver så optaget af og påvirket af andres negative adfærd, og at vi kan begynde selv at være de positive sider, som blev gemt væk. Og dermed opleve mere ro og balance i os selv og i livet.